Jeg kan også hjælpe dig: 22 46 52 38 doris@skovrup.nu

Doris Skovrup

Jeg ved godt, hvor svært det kan være.
Ring til mig

Livet går op og ned. Det er vores lod, vil jeg tro. Et liv uden problemer, er et liv i utopi, og derved også ganske urealistisk. Vi er nødt til at lære, at leve med disse op- og nedture, og i stedet acceptere vores problemer, som en del af livet.

Men vi kan lære at takle vores problemer, at angribe dem, at tilgå dem på en ny måde, som er mere hensigtsmæssig, og som er i overensstemmelse med resten af vores liv.

Jeg har også haft mine op- og nedture her i livet, og måske er det netop derfor, at jeg laver det, som jeg gør i dag. Jeg har besteget mange bjerge, men har altid formået, at kunne se en mening med livet trods dets udfordringer.

Jeg tror på, at havde vi ikke op- og nedture, så ville livet samtidig være meget kedeligt. Vores udfordringer, vores knubs og vores forhindringer på vejen, er samtidig dem, som gør os stærke, og som får os til at kæmpe endnu mere.

MEN når det er sagt, så skal livet heller ikke være en kamp, hvor vi bruger alle vores kræfter på at kæmpe. Det kan vi i værste fald knække halsen på, og derved ikke have mulighed for, at rejse os igen.

Jeg brænder for at hjælpe netop dig

Jeg brænder for at hjælpe netop dig, som har brug for at lave nye fortællinger her i livet.

Jeg tror på, at vi kan vende de fleste omstændigheder og knubs til noget brugbart, udelukkende ved at vi lærer os selv, hvordan vi skaber en ny bevidsthed omkring vores problem.

Det lyder ganske ligetil og simpelt. Det er det ikke – og det er IKKE simpelt. Men jeg tør godt lade det komme an på en prøve – tør du?

Kort om mig

Jeg er 55 år. Mor til 2 voksne børn, og har været gift med min mand i 20 år.

I 2006 fik jeg konstateret en kronisk tarmsygdom, som tvang mig til at lave en del om på mit liv. Det betød bl.a., at jeg startede på en frisk, og fik nyt job, som bl.a. familieterapeut.

Jeg har 25 års erfaring inden for arbejdet med børn og unge med specielle behov ved bl.a. Tønder Kommune. Læs mere om mine erfaringer her.

Uddannelse & praktisk erfaring

  • År 2017 – Gennemgået uddannelse i Metakognitiv terapi
  • År 2016 – Selvstændig klinik
  • År 2016 – Videregående uddannelse i grupper, unge, børn, familier.
  • År 2006 –  Examineret Familieterapeut.
  • År 1991 – Grunduddannelse som pædagog
  • 5 år på døgninstitution med tidligt skadede børn med blandingsdiagnoser f.eks. ADHD, angst, skitzofreni, personlighedsforstyrrelse. (Metode: Den anerkendende tilgang v/Daniel Stern)
  • De sidste 4 år har mit primære arbejdsområde i familie team været børnegrupper samt familieorienteret alkoholbehandling. (Metode: Systemisk narrativ)
  • Derudover egen terapi, familieterapi og voksne med psykiske diagnoser.  (Metode: Systemisk narrativ)
  • Udvidet  uddannelse i børnegrupper. (Metode: Systemisk narrativ v/ Ingelise Nordentoft )
  • Uddannelse i familieorienteret alkohol. (Metode: systemisk narrativ v/ Fried Hansen)

Vil du vide mere om, hvordan jeg arbejder med Systemisk narrativ terapi, og hvorvidt det kan hjælpe dig eller nogen du kender, så kontakt mig.

”Jeg skal ikke høre om din svære barndom, blot hvad du har lært af den.”

Doris Skovrup