Din mor eller din far
Min mor tør ikke lade mig gå hjemmefra, fordi hun er bange for at være alene, og for lydene i huset, og så beder I mig om at regne ud hvad 2 plus 2 er.Jeg ved, hvor svært det kan være, at være barn, og skulle tage sig af alle de ting, som din mor og far burde tage sig af.
Jeg ved, hvor svært det kan være, at passe skolen og samtidig bekymre sig om sin mor, der ikke tør være alene hjemme.
Jeg ved, hvor svært det kan være, at føle sig helt alene i verden og ikke have nogen at snakke med.
Jeg ved, hvor svært det kan være.
MEN jeg ved også i dag, at du kan få hjælp, og at der er hjælp at hente, selvom du måske ikke føler det sådan.
Du er ikke alene i verden, og der er andre, som har det ligesom dig. Du har bare ikke mødt dem, fordi de heller ikke tør fortælle, hvordan de har det.
Det allerførste du skal gøre er, at snakke med nogen og fortælle dem om, hvordan du har det. En lærer, en nabo, en kammerat, en ven, en søster eller anden familie. Snak med nogen, som du føler dig tryg ved.
Hvis du ikke kender nogen, som du føler dig tryg ved, så ring til mig. Jeg ved hvordan du har det og jeg vil gerne hjælpe dig.
Ring til mig – jeg glæder mig til at snakke med dig.
Kan du genkende følgende?
Har du en mor eller far, der ikke er ligesom andre forældre?
Er det dig, som er den voksne hjemme hos jer?
Har du en mor eller far der drikker lidt for meget?
Er det dig, som handler ind og laver mad, fordi din mor ikke kan?
Har du en mor eller far, der ikke tager sig af dig eller af dine søskende?