I mit arbejde med børn og voksne igennem 25 år, med psykiske og fysiske syge med vanskeligheder, er jeg blevet opmærksom på hvor vigtig det er at kunne se sygdommen ude fra sig selv.
Det vil sige at kunne kigge på ens vanskeligheder ud fra jeg selv, eks havde jeg en kvinde i behandling hun havde ud over en depression en fibromyalgi, hun kaldte sine vaskeligheder for en blæksprutte, det betød at når blæksprutten fylde meget kunne hun tage højde for den, og få den hjælp hun havde behov for fra sin familie
Samtidig kunne hun fortælle at hun ikke så ofte var syg som hidtil, på grund af, at hun selv kunne bestemme over sygdommen de fleste dage, hun oplever at hendes familie bedre forstod det og ikke længere kun så hendes som den syge i familien. Det betyder i sagen natur at hun havde det bedre fysisk og psykisk og dermed blev en bedre mor.
I dag vokser mange børn op i familier hvor den ene af forældrene har en psykisk lidelse. Jeg har igennem mit arbejde de sidste 4 år været så privilegeret at kunne hjælpe disse børn.
Gennem børnegrupper hvor de møder andre der har det lige som dem selv, det er vigtig at møde ligestillede, så bliver ensomheden væsentlig mindre.
For hvordan fortæller man sine kammerater at mor ikke kan gå til købmanden fordi hun er bange for kasse damen, eller at det e svært at være i skole i dag på grund af at far gerne vil have man blev hjemme fordi han var bange for at være alene.
I dag har psykiatrien svære arbejdes betingelser, de gøre det maksimale inden for de rammer de har til rådighed, i mit arbejde som familie terapeut har jeg erfaret at den hjælp man kan give forældrene, ved at sætte deres psykiske sygdom uden fra den selv har stor betydning. Eks sagde en lille pige til mig, nu ved jeg at det ikke er min skyld at mor syg, eller en mor som havde dianosen border liner siger, at i dag kan jeg sige højt til min børn at det er mors border der er på spil.
Mange af mine patienter ønsker at blive en del af samfundet, ofte er de henvist til gruppe undervisning hvor de får en indsigt i hvad det betyder at have border line, eller angst osv. men hvad betyder noget for den enkelte får de ikke, det får de når de kommer i min klink, der sætter vi fokus på lige netop deres sygdom, man kan allerede efter første gang selv begynde at tage ansvar for sin sygdom.